P-Hus OUH
Type
P-hus
Sted
Odense Universitet Hospital
Bygherre
Region Syd
Status
Afsluttet
Den arkitektoniske vision er at skabe et helstøbt bygningsværk, som tilpasser sig i skala og form til den omgivende kontekst af fritstående høje bygninger. Endvidere har designkriterierne for P-husets organisering og udformning været at lette parkeringsforholdene, og virke indbydende og inviterende, således at parkeringsanlægget vil blive brugt af OUHs patienter, pårørende og medarbejdere.
Inde i bygningen vil belysning og farvede vægflader skabe et effektfuldt, lyst og venligt indtryk.
Husets er konstruktionsmæssigt opbygget som et tilpasset standard betonelement parkeringshus, hvorpå en let facade er monteret udvendigt.
Facaden fremstår som en begrønnet transparent skærm, der opbygges af galvaniserede stålprofiler med udspændt net af trådhegn, som underlag for klatrende plantevækst i form af alm. vildvin, rådhusvin og efeu.
Parkeringshusets forskudte niveauer afspejles i den transperante skærm, som brudte og knækkede flader. Skærmens øvre afslutning følger parkeringshusets tagkant, hvorimod skærmens takkede bund kun punktvis berører terrænet. Herved åbner bygningen sig mod omgivelserne og beplantningen klatrer op af berøringspunkterne og fordeler sig herfra til hele facaden.


